This n’ That

Månedsarkiv: december 2011

Happy shopping!

fredag, december 30, 2011

I dag smed jeg alt hvad jeg havde i hænderne, og kørte ind til Aabenraa for at kigge lidt på udsalg. Jeg havde sådan set ikke nogen forventning om at finde noget interessant, men uhadada!! ;-D

Det der nok ender med at blive nytårskjolen! Fra Vila til 150,- Den har de fineste fjer og vandfaldsudskæring :-D

Masser af fjer (når nu jeg ikke selv kan få en fjer på ;-) )

Fin tunika fra Solo til -70% = 105,-

Så fed top fra Only til 75,- (Grease lightning, baby!)

T-shirt fra Cheap Monday til 100,-

Gennemsigtig body, som jeg vil bruge under alle mine fine ærmeløse ting, i stedet for at skulle skjule fine detaljer under cardigans eller boleroer :-)

Selvfølgelig skulle jeg købe denne body med tilhørende hue til vores lille datter! Og det er kun det andet stykke tøj, jeg køber til hende! ;-O

Det er lidt svært at se, men der står: “Mum and dad’s little princess” – og det er jo så sandt som det er sagt ;-)

Godt nok ikke købt i dag, men mit første køb til vores prinsesse :-)

Rigtig glædelig jul!

lørdag, december 24, 2011

Her er julen lidt atypisk i år. Vi har nemlig allerede pakket gaver op :-) Vi er hos Thomas’ søster, mand og 5 børn, og de pakker gaverne op om eftermiddagen. På den måde kan man sidde ekstra længe og hygge ved maden :-)
Vi har fået sindssygt mange og lækre gaver – faktisk bliver dette indlæg skrevet på min nye Samsung Galaxy Tab 10.1, som jeg har fået af min fantastisk dejlige mand
! :-)
Resten af gaverne må I høre om en anden gang, for nu varer det ikke længe før vi skal have lækker julemad! Det er faktisk næsten lige så godt som at få gaver ;-)

I ønskes alle en rigtig glædelig jul. Jeg håber I får alle jeres ønsker opfyldt!

Tatoveringer!

mandag, december 19, 2011
Jeg går jo og glæder mig rigtigt meget for tiden: til jul hos T’s dejlige søster og familie, til nytår med de aller bedste venner, til vores lille pige kommer til verden og til jeg kan blive tatoveret igen!
Dem der har fulgt med på bloggen et stykke tid, ved at jeg har en lille tatovering på venstre underarm og en større på højre underarm. Derudover har jeg en 2-i-1 på højre skulder. Alle mine tatoveringer har stor betydning for mig. På skulderen har jeg det kinesiske tegn for ‘Himlen’. På venstre side af tegnet er min mors initialer og på højre side, min fars. Under tegnet står deres dødsår. På venstre arm har jeg mit stjernetegn, vandmanden, samt stjernetegnet ‘fisken’, der repræsenterer mange mennesker i mit liv, der har er/har været vigtige på den ene eller den anden måde På højre arm har jeg ordsproget “Den mørkeste time er altid lige før daggry” med et billede fra et tarotkort: 

Tre Sværd – Sorg
Et hjerte gennemboret af tre sværd svæver under regnfulde skyer.
Den mørkeste time er altid lige før daggry
Findes der en sorg i din fortid, som du endnu ikke har fået bearbejdet. Det er vigtigt at vi får givet slip og får tilgivet de mennesker, der i tidens løb sårer os. Regnen eller vandet omkring hjertet vasker det og renser dermed sårene. Prøv at tænke tilbage på gamle konflikter og løs dem der endnu tynger dit sind.
Renselsen og tilgivelsen er nødvendige for at vi kan vokse og komme videre med vores liv, indtil da må vi forblive nede. (kilde: www.holismen.dk)
De er desværre ikke alle lige flotte (pga. tatovøren, desværre), men det har jeg resten af mit liv til at arbejde videre på ;-)
Jeg glæder mig sindssygt meget til min næste tatovering, fordi den skal symbolisere min datter. Jeg ved endnu ikke hvordan den skal se ud, men jeg har selvfølgelig allerede overvejet, hvilke elementer der kan indgå: Navn (DOH!), fødselsdato, horoskop (vædder, hvis hun bliver født inden den 20.4.), kinesisk horoskop (drage – YES! :-D ), fødselssten (diamant – hun bliver dyr i drift ;-) ) eller fødselsblomst (Marguerit). 
Faktisk har jeg allerede overvejet, at det kunne være alt for fedt med en tatovering af en buket blomster, hvor lillepigens, T’s og min fødselsblomst indgår: Margueritter, påskeliljer og iris :-)  

Ventetiden er slut!

fredag, december 16, 2011

I morgen er det præcis 2 måneder siden jeg afleverede min bacheloropgave, og i dag fik jeg endelig svar på hvordan det er gået….

JEG FIK 10 !!!!!!!
Jeg er totalt i chok over at det gik SÅ godt, men bestemt lykkelig og fuld af motivation for januar/februars 5 eksamener :-)
Nå, men da T kommer hjem fra job har han ikke blomster med (som jeg havde troet), men derimod en gave!! Jeg har engang sagt, at jeg er ked af, at jeg ikke har nogen ‘holdbare’ gaver fra de store tidspunkter i mit liv, som for eksempel konfirmation, 18 års fødselsdag osv og det har han husket, det dejlige menneske, og se hvad han har givet mig:
 
Et smukt, smukt ur fra Skagen! Hvad siger I så?! <3

Dagens…

søndag, december 11, 2011

Jeg tog et par billeder af maven i dag. Tøjet er jo ikke noget specielt, for al min lækker-påklædnings-fantasi er gået fløjten efter jeg er blevet gravid.

Jeg beklager den dårlige kvalitet, men mit mobilkamera er ikke vild med at samarbejde længere :-( Måske er det forbi jeg går og snakker så meget om den skønne HTC Sensation XL?? ;-D

Ps. Er der virkelig ikke nogen, der vil give et pip med på det forrige indlæg?! :-/
Side 1 af 212

Følg med email

Enter your email address:

Delivered by FeedBurner

Bloglovin

bloglovin

Billeder

BILLEDERNE PÅ DENNE BLOG ER ENTEN MINE EGNE ELLER FUNDET PÅ NETTET. JEG EJER KUN MINE EGNE OG HVIS DER KOMMER RETTIGHEDSMÆSSIGE PROBLEMER, VIL DE BLIVE FJERNET. HVIS DU LÅNER NOGLE AF MINE BILLEDER, BEDES DU VENLIGST ALTID HENVISE TIL MIN BLOG.

Stalkme